Når IKEA-møbler bliver arvestykker

Børnefamilier er glade for andres aflagte sager. Det har bilforhandlerne, damerne i Kirkens Korshær og barnevognsproducenterne vidst i årevis.

Det sidste årti har de digitale platforme hjulpet os med at sætte genbruget i system – og i kombination med nye generationer af forældre, der ikke rigtig kan se fidusen ved forbrugerismen, stiller det nye krav til kvaliteten af dit produkt. Det skal ikke bare kunne holde til den første ejer. Gensalgsværdien bliver overvejet på alt fra fastelavnskostumet til rulleskøjterne.

Verden har ikke brug for mere lort. Måske er det den spirende erkendelse, der på ottende år forhindrer væksten i at vende tilbage til forbruget for fuld styrke.

Eftersom børnefamilier udgør en ret væsentlig andel af danske forbrugere, er den udvikling værd at tage seriøst. Danskerne er i det hele taget glade for loppemarkeder, auktioner, bagagerumssalg (og al øvrig handel, der går udenom skattefars lommer), men børnefamilierne er i front.

Ifølge Index Danmark besøger en tredjedel af befolkningen hver måned den digitale version af Den blå avis, og over halvdelen af danskerne betragter sig selv som brugere. Kigger vi udelukkende på familierne, er 83% af småbørnsforældrene brugere – og hele 57 % er det på månedlig basis. Tallene er lidt lavere for forældre med større børn, som det fremgår af tabellen nedenfor, men stadig langt over gennemsnittet.

Skærmbillede 2016-02-03 kl. 14.59.53

Den danske start-up succes Reshopper har bygget deres forretning på børnefamiliernes trang til genbrug. De har nemlig forstået de sociale værdier, der også ligger i udvekslingen af brugt. Der er sat en 20 kilometers grænse for søgninger i Reshoppers app, så du dels sparer miljøet og tiden med unødvendig transport ud i landet, dels får du muligheden for at møde andre børnefamilier og nye potentielle legekammerater i dit eget nabolag. Reshopper opfordrer i det hele taget til social interaktion – fx kan du gratis downloade plakater, så du kan holde dit eget loppemarked på vejen. Denne januar demonstrerede Reshopper endnu en social indsigt, da der i anledningen af slankemåneden var et bud på, hvor mange kalorier du forbrænder, når du henter varen på cykel, til fods osv.

Reshopper bygger nye fællesskaber til og med deres brugere – og børnefamilierne elsker dem for det. Dybest set kan de finde de samme produkter og geografiske begrænsninger på dba.dk – men her er også et værdimæssigt fællesskab, som øger sandsynligheden for, at mødet mellem sælger og køber også bliver en god oplevelse. Og den del er ikke uvæsentlig for fremtidens forbrugere.

 

Skærmbillede 2016-02-03 kl. 14.54.12

 

Verden har ikke brug for mere lort. Måske er det den spirende erkendelse, der på ottende år forhindrer væksten i at vende tilbage til forbruget for fuld styrke. Eller sagt med IKEA-bossen Steve Howards ord: ”If we look on a global basis, in the west we have probably hit peak stuff”. Det er et par uger siden, at The Guardian kunne citere en leder fra en af verdens største producenter af crap for denne selvindsigt, og det tegner da lyst. Ikke mindst for IKEA selv. Jeg var selvfølgelig nødt til først at få bekræftet, at udtalelsen ikke blot dækker over, at man fremover vil satse på at oversvømme Asien og Afrika med lamineret spånplade.

Jeg var selvfølgelig nødt til først at få bekræftet, at udtalelsen ikke blot dækker over, at man fremover vil satse på at oversvømme Asien og Afrika med lamineret spånplade.

Det er der nu ikke noget, der tyder på: Howard er chief sustainability director hos IKEA; han ’gik over til fjenden’ for seks år siden og er nu med til at udvikle og implementere den strategi, der skal sikre, at møbelgiganten bliver 100% bæredygtig i fremtiden. Det handler om miljøvenlig energiproduktion, fornuftige arbejds- og produktionsforhold og – ikke mindst – om genanvendelse.

Ud over det indlysende fornuftige i at opføre sig ansvarligt, så der også vil være mulighed for at formidle boligindretning til små nye forbrugere i fremtiden, så griber IKEA samtidig fat om nældens rod. Den første glæde ved, at man kunne få en sofa eller et garderobeskab til ingen penge, forduftede med erfaringen af, at tingene faldt fra hinanden. Garderobeskabet kunne ikke holde til at blive samlet alle de gange, man flyttede, og sofastoffet blev uhelbredeligt nusset i kontakt med hverdagen. Og så var det lige pludselig en rigtig dårlig investering, som blev sat til storskrald i stedet for i den blå avis.

IKEA kan ikke leve af, at unge mennesker (uden erfaringer med dårlig kvalitet) flytter hjemmefra. De er nødt til at fastholde forbrugerne i de kommende livsfaser. Og i familiefasen er gensalgsværdien blevet et uomgængelig salgsparameter. Vi bor på lidt plads i byerne, så vi kan ikke opbevare tingene, når der ikke lige er behov for dem. Lagerhoteller virker tåbelige og kostbare. Og udsmidning er decideret dårlig stil og dårlig økonomi. Unge forældre har ikke lim på fingrene, materielle goder er til låns for en tid – så sørg for, at din vare har værdi på den lange bane.

One response to “Når IKEA-møbler bliver arvestykker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *